tirsdag den 14. oktober 2014

Så blev der øvet sugar cookies

Sugar Cookies


Jeg har i nogen tid set de mange cookies, som jeg bare synes er super flotte. Og det ser så sjovt ud.

Men det var lige lidt sværere end som så. Jeg fandt en opskrift på Sugar Cookies her hos Annas Kagemagi. Hun har en rigtig god billede guide, af hele processen.

Ingredienser:

ca. 26 stk.

200 g sukker
200 g blødt smør (Jeg ligger det tit ud på køkkenbordet aftenen før jeg bager.)
1 æg
400 g hvedemel (Chokolade Cookies, 340 g hvedemel, 60 g kakao)
1 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Sukker og smør piskes grundigt sammen, jeg bruger gerne en håndpisker, så er jeg sikker på jeg får pisket det hele ordenligt sammen. Derefter kommes 1 æg i dejen, når det er pisket i, tilsætter du hvedemel og vaniljesukker, sigt det i dejen, så skal du ikke arbejde for meget for at få samlet dejen. Den ældes til den er fin og ikke klister.

Når dejen er samlet pakker du den ind i husholdningsfilm, og kommes på køl i minimum 1/2 time.

Herefter ruller du dejen ud, dette gøres med mel på bordet så du kan rykke lidt på dejen mens. Det er vigtig for at få nogen ens cookies, at dejen er rullet lige ud, så alle kagerne er lige høje ca. 5 mm.

Så er det ellers bare at stikke kagerne ud, men den udstikker du ønsker.

Så er det på køl med kagerne igen.

Derefter bages de ved 180 grader i 10-15 minutter, alt efter størrelse. De skal være lyse gyldne.
Når de kommer ud af ovnen kan du med fordel, trykke med let med en pallet eller andet helt lige værktøj, får at sikre de er helt lige.





 

Royal Icing (RI)

 
Igen er opskriften fra Annas Kagemagi, du kan finde en længere rigtig god forklaring her.
 
Men kort er her opskriften.
 
Ingredienser:
 
300 g flormelis
1 bæger æggehvider
citronsaft eller vand til at fortynde
 
Fremgangsmåde:
 
Bland flormelis og æggehvider sammen med pisker. Konsistensen bliver noget stiv, og kan stå selv. Til cookies bruger jeg lidt citronsaft til at fortynde, og så outliner jeg kagerne, og derefter fortynder jeg med citron til 20 sek. metoden. (Når man trækker en kniv gennem, skal sporet forsvinde efter 20 sek.)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar