søndag den 14. juni 2015

30 år er ingen alder


Min til dato mest vellykkede kage, nøj jeg er stolt!


Jeg fik den store ære at få lov at lave min venindes 30 års fødselsdags kage. Og hun fik ikke lov at bestemme så meget. Udseende fik hun intet af vide om, smagen fik hun mine ideer af vide, men ikke så meget mere.

Det eneste jeg lovede hende var at der skulle glimmer, stjerne og at den skulle være tøset, en prinsesse værdi. og det synes jeg nu jeg ramt meget godt.

Jeg valgte at lave den nederste bund med Chokolade mudcake, opskriften fandt jeg hos Annettes kager. De sidste to bunde valgte jeg at prøve en vanilje sponge cake også fra Annettes kager. 
Skal man lave kagen i en anden form har Kagekonen en rigtig god oversigt over hvordan man retter mængden til den rigtige form her.

Mudcake til en 25 cm i diameter rund form

Ingredienser:

250 g blødt smør
250 g mørk chokolade
180 ml vand
150 g self-raising mel (215 g mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt. Resten gemmes til en anden go dag)
150 g mel
60 g kakao
½ tsk. natron
550 g sukker
4 æg

8 tsk. rapsolie eller solsikkeolie (det er bare vigtigt det er en olie uden smag)
125 ml kærnemælk



Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 160 grader, IKKE varmluft.
Beklæd dejen med bagepapir, bemærk at kagen hæver en del, så sørg for at formen er høj nok. Jeg skal nok næste gang jeg bager tage et par billeder af hvordan jeg beklæder en form med bagepapir.

Smelt smør, chokolade og vand i en gryde ved lav varme. Rør jævnligt rundt så du har føling med hvad der sker.
Mel, selv-raising mel, kakao og natron sigtes sammen i en skål. Bland sukker i og rør de tørre ting godt sammen. Brug til melet en større skål, da det er denne skål det hele blandes sammen i.
Æg, olie og kærnemælk piskes sammen med en gaffel, sådan at det blandt så godt som muligt. Det bliver en lys og skummende væske.
Vend chokolade massen ned med de tørrer ting, og med en dejskraber, vendes det godt sammen, sørg for at der ikke er melbobler. Når det er blandet godt sammen, så burde temperaturen på dejen ikke være så høj, så vend nu æggemassen i dejen, og rør den sammen, igen med en dejskraber.

Hæld dejen i formen, og bag den nu i 1time og 50 minutter. MAN MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ÅBNE IND TIL KAGEN DEN F'RSTE TIME TIL HALVANDEN. Da alle ovne er meget forskellige så tjek om den er gennembagt inden du tager den ud.

Når den er kølet næsten helt af, så pak den ind i husholdningsfilm til den sal bruges.

Kagen kan sagtens fryses, eller i hver fald godt tåle at hvile en dag eller to inden den ligges sammen i en kage.





 
 
 
Så skete det jo at jeg endelig kom over min husblas skræk.
 
Jeg har altid været såååå bange for at bruge husblas, for hvad nu hvis man står der og tror man skal til at ligge en kage sammen og så sker det.... Cremen er underlig fordi husblassen ikke er ordentlig opløst. Men så læste jeg på Annettes blog, at det bestem ikke var en frygt jeg var alene om. SÅ nu skulle det være. SÅ jeg lavede cremer med husblas. En hindbær mousse og en hvid chokolade creme, begge opskrifter er fra Annettes Kager.
 
Hele kage smurte jeg op i PSC (smørcreme med palmin) Jeg har længe ville prøve denne opsmøring, da jeg aldrig rigtig er blevet glad for almindelig vanilje frosting eller smørcreme. Men har haft en lille skræk for hvordan det ville mage med palmin. og til min store overraskelse, så var det slet ikke så slemt, tvært imod, det var knap så kvalm. Ja det gjorde selv fondanten spiselig. Så win win til mig.
 
 


 
En lille billede serie mens jeg lavede flæserne på kagen, det tog nogen tid, og var lidt mere krævende end først lige antaget.
 
Jeg søgte en del på blandt andet Youtube inden, og så en del videoer om emnet. du kan selv forsøge ved at skrive "how to make ruffles in fondant" eller "Ruffle cakes"
 
 
 
 
Så lige et par billeder af roserne inden jeg malede dem, jeg har lavet dem efter Edna De La Cruz Youtube video.
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar