søndag den 31. maj 2015

Den første bryllupskage

Min svoger og hans kæreste - nu kone - skulle giftes. og de spurgte om ikke jeg ville lave kagen. Dengang jeg sagde ja, skulle de holde 2 bryllupper. Et her i Danmark og et i USA, da de bor derover til hverdag. Så jeg tænkte en sådan kage vil jeg gerne lave, og presset var ikke så slemt, da bruden vist gik mest op i brylluppet i USA.

MEN det blev til der kun skulle holdes et i Danmark, og presset var pludselig meget større. Gud hvor var jeg nervøs. Udover presset, så skulle jeg lige færdiggøre min uddannelse OG var temmelig gravid med bækkenløsning. Så hvad gør en klog. Jeg gik til den lokale bager, og fik ham til at bage bundene for mig. Men når man udlicitere sådanne opgaver, sker det at man ikke får hvad man håber. frem for at få en firkantet bund der målte 40x40 cm. fik jeg en kage der målte 37x37 cm. næsten. Den runde kage skulle ha været HELT rund, med en diameter på 30 cm. Men den målte så kun 25 cm, hvor den var størst. den lille kage på toppen målte i det mindste lidt mere end de 20x20 jeg bestilte.

Så bageren, som vidste det var til en bryllups kage, var ikke ligefrem min bedste ven.

Derudover var bundene ikke de lovet minimum 2 cm høje, og de var knækket da jeg hentede dem. Jeg havde bare ikke tiden til at nå at bage nogen nye, så en klog prøvede at arbejde med hvad hun havde. Men blev aldrig rigtig glad for resultatet. Dog var brudeparret rigtig glade, og gæsterne synes den var flot, og at smagen var god.

Men det var så første og sidste gang jeg forsøger at kommer "let" over nogen af opgaverne.

Kagen blev lagt sammen med en syrlig jordbær creme og karamel creme.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar