søndag den 14. juni 2015

30 år er ingen alder


Min til dato mest vellykkede kage, nøj jeg er stolt!


Jeg fik den store ære at få lov at lave min venindes 30 års fødselsdags kage. Og hun fik ikke lov at bestemme så meget. Udseende fik hun intet af vide om, smagen fik hun mine ideer af vide, men ikke så meget mere.

Det eneste jeg lovede hende var at der skulle glimmer, stjerne og at den skulle være tøset, en prinsesse værdi. og det synes jeg nu jeg ramt meget godt.

Jeg valgte at lave den nederste bund med Chokolade mudcake, opskriften fandt jeg hos Annettes kager. De sidste to bunde valgte jeg at prøve en vanilje sponge cake også fra Annettes kager. 
Skal man lave kagen i en anden form har Kagekonen en rigtig god oversigt over hvordan man retter mængden til den rigtige form her.

Mudcake til en 25 cm i diameter rund form

Ingredienser:

250 g blødt smør
250 g mørk chokolade
180 ml vand
150 g self-raising mel (215 g mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt. Resten gemmes til en anden go dag)
150 g mel
60 g kakao
½ tsk. natron
550 g sukker
4 æg

8 tsk. rapsolie eller solsikkeolie (det er bare vigtigt det er en olie uden smag)
125 ml kærnemælk



Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 160 grader, IKKE varmluft.
Beklæd dejen med bagepapir, bemærk at kagen hæver en del, så sørg for at formen er høj nok. Jeg skal nok næste gang jeg bager tage et par billeder af hvordan jeg beklæder en form med bagepapir.

Smelt smør, chokolade og vand i en gryde ved lav varme. Rør jævnligt rundt så du har føling med hvad der sker.
Mel, selv-raising mel, kakao og natron sigtes sammen i en skål. Bland sukker i og rør de tørre ting godt sammen. Brug til melet en større skål, da det er denne skål det hele blandes sammen i.
Æg, olie og kærnemælk piskes sammen med en gaffel, sådan at det blandt så godt som muligt. Det bliver en lys og skummende væske.
Vend chokolade massen ned med de tørrer ting, og med en dejskraber, vendes det godt sammen, sørg for at der ikke er melbobler. Når det er blandet godt sammen, så burde temperaturen på dejen ikke være så høj, så vend nu æggemassen i dejen, og rør den sammen, igen med en dejskraber.

Hæld dejen i formen, og bag den nu i 1time og 50 minutter. MAN MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ÅBNE IND TIL KAGEN DEN F'RSTE TIME TIL HALVANDEN. Da alle ovne er meget forskellige så tjek om den er gennembagt inden du tager den ud.

Når den er kølet næsten helt af, så pak den ind i husholdningsfilm til den sal bruges.

Kagen kan sagtens fryses, eller i hver fald godt tåle at hvile en dag eller to inden den ligges sammen i en kage.





 
 
 
Så skete det jo at jeg endelig kom over min husblas skræk.
 
Jeg har altid været såååå bange for at bruge husblas, for hvad nu hvis man står der og tror man skal til at ligge en kage sammen og så sker det.... Cremen er underlig fordi husblassen ikke er ordentlig opløst. Men så læste jeg på Annettes blog, at det bestem ikke var en frygt jeg var alene om. SÅ nu skulle det være. SÅ jeg lavede cremer med husblas. En hindbær mousse og en hvid chokolade creme, begge opskrifter er fra Annettes Kager.
 
Hele kage smurte jeg op i PSC (smørcreme med palmin) Jeg har længe ville prøve denne opsmøring, da jeg aldrig rigtig er blevet glad for almindelig vanilje frosting eller smørcreme. Men har haft en lille skræk for hvordan det ville mage med palmin. og til min store overraskelse, så var det slet ikke så slemt, tvært imod, det var knap så kvalm. Ja det gjorde selv fondanten spiselig. Så win win til mig.
 
 


 
En lille billede serie mens jeg lavede flæserne på kagen, det tog nogen tid, og var lidt mere krævende end først lige antaget.
 
Jeg søgte en del på blandt andet Youtube inden, og så en del videoer om emnet. du kan selv forsøge ved at skrive "how to make ruffles in fondant" eller "Ruffle cakes"
 
 
 
 
Så lige et par billeder af roserne inden jeg malede dem, jeg har lavet dem efter Edna De La Cruz Youtube video.
 
 
 

En lille vovhund

Den anden af vores "nabo" piger, holdte samme weekend som sin søster fødselsdag, og skulle selvfølgelig også have en lille kage til sin dag.

Hun ville gerne have en lille udgave af deres hun på sin kage.

Kagen var lavet med en chokolade Mudcake bund, og to vanilje kage bunde.

I det ene lag var der bananer i skiver, og andet lag var hindbør mousse.

Kagen blev opsmurt med psc, og overtrykket med fondant.

 
 
 


 


Ja jeg bor på landet, så endnu en hest blev født.

Vores "nabo" gård skulle holde fødselsdag for den ene af deres piger, og Maja havde set den bryllupskage jeg havde lavet, og synes det var så flot med perler på siden.

Så hun fik en lov at få en kage af mor og far til hendes fødselsdag.

Hesten blev lavet et par dage før, så den kunne tørrer.

Kagen var lavet med en chokolade Mudcake bund, og to vanilje kage bunde.

I det ene lag var der bananer i skiver, og andet lag var hindbør mousse.

Kagen blev opsmurt med psc, og overtrykket med fondant.









søndag den 31. maj 2015

Den første bryllupskage

Min svoger og hans kæreste - nu kone - skulle giftes. og de spurgte om ikke jeg ville lave kagen. Dengang jeg sagde ja, skulle de holde 2 bryllupper. Et her i Danmark og et i USA, da de bor derover til hverdag. Så jeg tænkte en sådan kage vil jeg gerne lave, og presset var ikke så slemt, da bruden vist gik mest op i brylluppet i USA.

MEN det blev til der kun skulle holdes et i Danmark, og presset var pludselig meget større. Gud hvor var jeg nervøs. Udover presset, så skulle jeg lige færdiggøre min uddannelse OG var temmelig gravid med bækkenløsning. Så hvad gør en klog. Jeg gik til den lokale bager, og fik ham til at bage bundene for mig. Men når man udlicitere sådanne opgaver, sker det at man ikke får hvad man håber. frem for at få en firkantet bund der målte 40x40 cm. fik jeg en kage der målte 37x37 cm. næsten. Den runde kage skulle ha været HELT rund, med en diameter på 30 cm. Men den målte så kun 25 cm, hvor den var størst. den lille kage på toppen målte i det mindste lidt mere end de 20x20 jeg bestilte.

Så bageren, som vidste det var til en bryllups kage, var ikke ligefrem min bedste ven.

Derudover var bundene ikke de lovet minimum 2 cm høje, og de var knækket da jeg hentede dem. Jeg havde bare ikke tiden til at nå at bage nogen nye, så en klog prøvede at arbejde med hvad hun havde. Men blev aldrig rigtig glad for resultatet. Dog var brudeparret rigtig glade, og gæsterne synes den var flot, og at smagen var god.

Men det var så første og sidste gang jeg forsøger at kommer "let" over nogen af opgaverne.

Kagen blev lagt sammen med en syrlig jordbær creme og karamel creme.



En lille hund fik sit navn

Min veninde og hendes nye kæreste skulle have en lille nu hund, og begge mædrene var meget optaget af at sulle være "bedstemødre# til denne lille stakkel.

Og da mange kom med kommentare til om det var begyndelsen på en familie forøgelse, ville de tage røven på dem alle, så de inviteret til houswarming / hils på hunden fest. og gik ALL IN på dåbs temaet for lille Walter.

Så en kage skulle de jo bruge.

Kagen var med alm. lagkage bunde ( Jeg snød, og købte nogen hos bageren, gør jeg ikke igen) I kagen kom der hindbærmousse og nougat creme.




lørdag den 2. maj 2015

Cupcakes for all


Til min kærestes kusines konfirmation fik jeg den ære at lave cupcakes i simpelt design. De måtte gerne afspejle indbydelsen, da det tema gik gennem hele opdækningen og pynten.
 
Da min kærestes familie er MEGET kage glade, ´måtte der bages mange kager, så alle kunne få 2 stk. hver. Så jeg gik i gang med at bage 120 cupcakes.
 
Hun valgte Hindbær / Hvid chokolade cupcakes og
 
Chokolade cupcakes med Nutella frosting.
 
Chokolade Cupcakes
 
Ingredienser:
 
100 g smør
225 g sukker
2 æg
1½ dl cremefraiche 18 %
5 spsk. fløde
275 g mel
1½ spsk. kakao
1 tsk. natron
½ tsk. bagepulver
150 g grofthakket mørk chokolade
 
Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker, til det er blødt og luftigt. sørg for at få det hele med, også det i bunden.
Pisk æg i blandingen, ét ad gangen. Tilsæt derefter cremefraiche og fløde.
Bland mel, kakao, natron, bagepulver og chokolade. Sigt oh vend det hele i dejen, men rør kun i meget kort tid, så dejen bliver ensartet. Hvis du rører for meget, bliver dine chokolade muffins seje.
Fordel dejen i formene.
 
Bag den ved 190 grader i ca. 20 min.
 
 
Nutella Frosting
 
Opskriften har jeg fundet her hos Stinas kager.
 
Ingredienser:
 
110 g blødt smør
70 g Nutella
2,5 spsk kakaopulver
250 g flormelis
1 tsk vanilleekstrakt
3-4 spsk piskefløde

Fremgangsmåde:


Pisk smørret til det er helt lyst og luftigt.  Det tager ca. 5 min. Tilsæt nutella og kakaopulver, pisk til det er godt blandet. Tilsæt vanilleekstrakt og flormelis og pisk ved lav hastighed til det er ensartet. Tilsæt fløden og pisk til det er lyst og luftigt.
 
Pynt kagerne når de er kølet helt af, jeg brugte tip 1M fra Wilton til disse kager.

 
 
 




tirsdag den 14. oktober 2014

Så blev der øvet sugar cookies

Sugar Cookies


Jeg har i nogen tid set de mange cookies, som jeg bare synes er super flotte. Og det ser så sjovt ud.

Men det var lige lidt sværere end som så. Jeg fandt en opskrift på Sugar Cookies her hos Annas Kagemagi. Hun har en rigtig god billede guide, af hele processen.

Ingredienser:

ca. 26 stk.

200 g sukker
200 g blødt smør (Jeg ligger det tit ud på køkkenbordet aftenen før jeg bager.)
1 æg
400 g hvedemel (Chokolade Cookies, 340 g hvedemel, 60 g kakao)
1 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Sukker og smør piskes grundigt sammen, jeg bruger gerne en håndpisker, så er jeg sikker på jeg får pisket det hele ordenligt sammen. Derefter kommes 1 æg i dejen, når det er pisket i, tilsætter du hvedemel og vaniljesukker, sigt det i dejen, så skal du ikke arbejde for meget for at få samlet dejen. Den ældes til den er fin og ikke klister.

Når dejen er samlet pakker du den ind i husholdningsfilm, og kommes på køl i minimum 1/2 time.

Herefter ruller du dejen ud, dette gøres med mel på bordet så du kan rykke lidt på dejen mens. Det er vigtig for at få nogen ens cookies, at dejen er rullet lige ud, så alle kagerne er lige høje ca. 5 mm.

Så er det ellers bare at stikke kagerne ud, men den udstikker du ønsker.

Så er det på køl med kagerne igen.

Derefter bages de ved 180 grader i 10-15 minutter, alt efter størrelse. De skal være lyse gyldne.
Når de kommer ud af ovnen kan du med fordel, trykke med let med en pallet eller andet helt lige værktøj, får at sikre de er helt lige.





 

Royal Icing (RI)

 
Igen er opskriften fra Annas Kagemagi, du kan finde en længere rigtig god forklaring her.
 
Men kort er her opskriften.
 
Ingredienser:
 
300 g flormelis
1 bæger æggehvider
citronsaft eller vand til at fortynde
 
Fremgangsmåde:
 
Bland flormelis og æggehvider sammen med pisker. Konsistensen bliver noget stiv, og kan stå selv. Til cookies bruger jeg lidt citronsaft til at fortynde, og så outliner jeg kagerne, og derefter fortynder jeg med citron til 20 sek. metoden. (Når man trækker en kniv gennem, skal sporet forsvinde efter 20 sek.)